Nikotin er tobaksplantens typiske komponent. Den findes i ringe mængder også i andre arter af natskyggefamilien (f.eks. kartoflen), og i endnu ringere mængder f.eks. i arter af Padderok-slægten og kurvblomstfamilien samt i blade fra kirsebærtræet og nælde.
Nikotin dannes i rødderne og fordeles i tobaksplanten gennem vandledningssystemet . I de ydre vævslag af stængler, blade og blomster bliver nikotin oplagret i variable mængder.
Tobaksplanternes biosyntese af nikotin omfatter bestemte stofskifteprocesser, der ellers ikke findes i andre planter.
Nikotin optages gennem huden, slimhinderne og lungen og fordeles ud i hele kroppen gennem blodbanen. Her binder den til specifikke receptorer, der findes både i nervesystemet og på muskel- og nyreceller. Nikotinen udløser deres aktivering. Ved stimulering af disse receptorer forandres både blodcirkulationen gennem de indre organer, vejrtrækning, hjerteslag og tarmaktivitet. Ved langvarig brug af nikotinprodukter kan dette medføre f.eks. arteriosklerose eller hjerteanfald.
Green Tabacco Sickness (GTS) er en erhvervssygdom på tobaksplantager. Den opstår ved optagelse af nikotin gennem huden, f.eks. når arbejdere kommer i hudkontakt med nikotinholdig plantesaft fra høstede blade. På den måde opstår der akut nikotinforgiftning, som med tiden bliver kronisk.
Sundhedsrisiko nikotin - fakta om rygning:
Hjernen
|
Akut toksicitet (afhængig af dosis)
|
Kræft*
|
Langvarige og vedvarende effekter af nikotin-forbrug under opvækstens kritiske faser* fostre / spædebørn (passiv optagelse)
Teenagere og voksne
|
Kroniske sygdomme *
|
* sandsynlig årsagssammenhæng
Kilde: Gesundheitsrisiko Nikotin. Fakten zum Rauchen (Quelle: Deutsches Krebsforschungszentrum (2015) Heidelberg).
Rygning er den hyppigste undgåelige dødsårsag i industrilandene.
Tobaksrøg er en blanding af omkring 4.800 forskellige stoffer, hvoraf mindst 70 er kræftfremkaldende. Herunder er der giftstoffer som polonium, arsen, bly, kulmonoxid, blåsyre, kvælstofoxider og formaldehyd. Nogle af dem forstærker hinanden i deres giftige virkning.
Derfor har rygere en øget risiko for kræft, hjertekar- eller luftvejssygdomme. I 2019 døde omkring 127.000 mennesker i Tyskland som følge af tobaksrygning, heriblandt 3.000 af passiv rygning.
Jo hurtigere et stof transporteres hen til hjernen og udløser velvære, jo højere er dets potentiale for at skabe afhængighed. For nikotinen tager det kun 10-20 sekunder.
I hjernen påvirker nikotin belønningscentret og udløser frigivelsen af kemiske "budbringere", f.eks. hjernens signalstof for lykke, dopamin. Frigivelsen fører til en følelse af lykke, tilfredshed og velvære, der betyder en positiv forstærkning af tobaksrygning. Jævnlig rygning mindsker de eksisterende bindingssteders følsomhed for nikotin, på den anden side aktiverer den dannelsen af nye bindingssteder.
Så snart et kritisk antal bindingssteder ikke er optaget af nikotin, frigives et stresshormon. Dette kan mærkes i form af afvænningssymptomer. Tilsætningsstoffer i tobaksvaren øger nikotinens vanedannende virkning på forskellig måde:
Tilsætningsstof | Formål med anvendelse i tobakprodukter | Effekt på nikotinmetabolismen |
ammoniak | forhøjer pH-værdien i tobak og røg | Ved forhøjet pH-værdi er nikotin bedre tilgængelig og optages nemmere i cellerne, så blodets nikotinindhold forhøjes. |
sukker | Et af sukkerens forbrændingsprodukter (acetaldehyd) hæmmer et enzym, som nedbryder signalstoffer, der har med afhængighed at gøre. | Mængden af bestemte signalstoffer i hjernen, der forhøjes af nikotin, holder sig længere, fordi deres nedbrydning hæmmes. |
tryptofan | reagerer med aldehyder i tobaksrøg og danner derved beta-carotenoider. Disse hæmmer et enzym, som nedbryder signalstoffer, der har med afhængighed at gøre. | Mængden af bestemte signalstoffer i hjernen, der forhøjes af nikotin, holder sig længere, fordi deres nedbrydning hæmmes. |
æteriske olier (mentol*, tymol, m.fl.) | giver en let bedøvelse af slimhinden af svælget og camouflerer tobaksmagen | Tobakken får en mildere smag, så det bliver lettere at inhalere røgen. Røgen inhaleres dybere, i større mængder og oftere, så der optages mere nikotin. |
pyraziner | giver en let bedøvelse af slimhinden af svælget | Tobakken får en mildere smag, så det bliver lettere at inhalere røgen. Røgen inhaleres dybere, i større mængder og oftere, så der optages mere nikotin. |
theobrominer | udvider bronkierne | Røgen inhaleres dybere og i større mængder, så der optages mere nikotin. |
* EU har forbudt mentolcigaretter med virkning fra 20. maj 2020.
Kilde: Deutsches Krebsforschungszentrum (2015) Gesundheitsrisiko Nikotin. Fakten zum Rauchen, Heidelberg.
Et rygestops positive effekter kan snart mærkes, tak være vores krops regenerationsevne. Efter ca. 10 år er risikoen for lungekræft hos en eks-ryger omkring det samme som hos en ikke-ryger. Nikotinerstatningsmidler kan være en god hjælp til at komme igennem et rygestop, fordi de lindrer afvænningssymptomer. Der fås forskellige produkter (plastre, sugetabletter, tyggegummi) uden recept på apoteket.