/ Prærieulvetobak

Prærieulvetobakken bruger først og fremmest nikotin for at beskytte sig mod larver, bladlus og snegle. For at fremstille giften skal planten bruge næringsstoffer, som så senere ikke står til rådighed, når den skal vokse og danne frø. Den kan derfor ikke danne gift i ubegrænsede mængder.

Forsvarsstrategi mod pattedyr

Til forskel for insekter angriber pattedyr også stænglen og påvirker derved direkte dannelsen af blomster og frø. Prærieulvetobakken koncentrerer større mængder nikotin i stænglen for at beskytte sig mod angreb fra Bjerg-bomuldshalekaninen eller taskerotten. I blade, blomster og nektar deponerer tobaksplanten en variabel mængde nikotin.

Prærieulvetobak. Denne afløvede plante blev genetisk forandret, så den mistede evne til at danne nikotin. Som følge blev den spiselig for pattedyr. Stænglen blev ligefrem afbarket. (Copyright: R. Machado, MPI chem. Ökol., Jena).

Prærieulvetobak og tobakssværmeren

Prærieulvetobak drager nytte af denne natsommerfugl som bestøver. Også sværmeren profiterer - den lægger sine æg på tobaksplanten. Sværmerens larver har specialiseret sig i at bruge tobaksplanter som fødegrundlag. En tobakssværmerlarve spiser blade fra 2-3 planter før den forpupper sig. Først ved meget højt nikotinindhold i planterne bremses larvernes vækst.

 

Tobaksplanten genkender tobakssværmerens larver på visse stoffer i deres spyt og nedsætter efterfølgende nikotinsyntesen. I stedet for danner planten fordøjelseshæmmende stoffer og frigiver en kompliceret blanding af duftstoffer. Disse lokker rovtæger til, der lever af tobakssværmerens æg og nyudklækkede larver.

 

Tobakssværmerens larve bliver spist af en rovtæger.

 

(Copyright: Merit Motion Pictures, Winnipeg, Manitoba, Canada)

Tobakssværmerlarve spiser af tobaksplante i Utah, USA

 

(Copyright: C. Diezel, MPI chem. Ökol., Jena). om med tiden bliver kronisk.

Tobakssværmerens larve udsender en del af den indtagne nikotin, hvilket gør den uinteressant som bytte for jagdedderkopper eller snyltehvepse.

 

(Foto: D. Kessler; Grafiken: P. Kumar & S. Pandit, MPI chem. Ökol., Jena).

Bestøvere

Den vigtigste bestøver for prærieulvetobak er tobakssværmeren, som lokkes til af blomsterduften på lang afstand.

 

Hunnerne lægger deres æg på tobaksplantens blade. Planten kan mærke det på visse stoffer, der udsendes ved æglægning. Er angrebet fra tobakssværmerens æg for kraftigt, så åbner prærieulvetobakken sine blomster ikke længere om aftenen, men om dagen. Nu bestøves den af kolibrier, ofte af Sorthaget kolibri.

 

En tobakssværmer besøger en prærieulvetobaks blomster på dens naturlige voksested i Great Basin Desert i Utah, USA.

 

(Copyright: D. Kessler, MPI chem. Ökol., Jena).

Tobakssværmere under parring

 

(Copyright: D. Kessler, MPI chem. Ökol., Jena).

Mandlig sorthaget kolibri

 

(Billede: shutterstock)

 

STARKER TOBACK

eine Kooperationsausstellung zwischen dem Flensburger Schifffahrtsmuseum und dem Naturwissenschaftlichen Museum Flensburg, in Zusammenarbeit mit und gefördert durch das Land Schleswig-Holstein im Rahmen der grenzüberschreitenden Gartenschau BLUMEN BAUEN BRÜCKEN in Flensburg

 

Schiffbrücke 39 24939 Flensburg

 

Di. - So. 11.30 – 17.00 Uhr