/ Tobaksavl i Slesvig-Holsten efter anden verdenskrig

I Slesvig-Holsten er der ikke nogen tobaksavlere tilbage i dag. De sidste tre gav op i 2015/2016. I 1953 fandtes her derimod 112 erhvervsmæssige avlere.

 

Men heller ikke dengang var Slesvig-Holsten storproducent af tobak. I år 1953 eksisterede der i hele Forbundsrepublikken 46.825 erhvervsmæssige avlere, hvoraf 85 % boede i Baden-Württemberg og Rheinland-Pfalz. Også i den tidligere DDR var tobaksavlen en betydelig gren inden for landbruget, primært i Uckermark og Mecklenburg.

 

Store arbejds- og til dels også energiudgifter, udløb af EU-støtten i 2009 og fald i tobaksbrug medførte en kraftig tilbagegang af tobaksavlen i Tyskland. Kun 5 % af den solgte tobak stammer i dag fra tyske dyrkningsområder. Imidlertid er omsætningerne anseelige: Landmanden får op til 5 euro eller endda flere per kilo høstet tobak. Staten nyder også godt af det: Fra tobakshøsten på én hektar jord får den i sidste ende 350.000 euro i skat. Ca. én eurocent af salgsprisen for én cigaret havner hos landmanden.

 

På de slesvig-holstenske marker blev der dyrket Virginia-sorter. De er milde, har et mellemhøjt nikotin- og højt sukkerindhold og brænder ret hurtigt. Desuden er de meget modstandsdygtige over for sygdomme eller skadeinsekter.

 

Det var Virginia-tobak fra Slesvig-Holsten, der blev forarbejdet bl. a. af den Hamburger Reemtsma-koncern til cigaretmærket West, endvidere til fremstilling af vandpibetobak. Cigartobak blev der ikke dyrket i Slesvig-Holsten.

Dyrkning og høst

Tobaksdyrkning kræver omfattende fagviden og en stor arbejdsindsats. En landmand skal fra forår til efterår - alt efter udbytte og anvendelse af den dyrkede tobakssort - yde omkring 500 arbejdstimer pr. hektar. Høstperioden kunne strække sig over 100 dage i Slesvig-Holsten.

 

De bittesmå tobaksfrø, der vejer ca. 0,1 milligram, bliver sået ud i drivhuse. Senere danner den voksne plante 200.00 til 400.000 frø. I teorie er tre-fire gram af dem nok til en Virginia-mark på én hektar.

 

Tobaksplanter til fremstilling af cigaretter plantes ud ca. midt i maj måned, planter til cigarer ca. indtil den 10. juni. Hovedvækstperioden går fra sidst i juni til først i august.

 

Uønskede, vildtvoksende planter skal luges jævnligt, og stort set manuelt. Der skal også vandes, så landmanden pumper gennemsnitlig 50 tons vand per dag på én hektar tobaksmark.

 

De 15 til 18 blade på en plante plukkes i hånden på forskellige tidspunkter. På en dag må der kun tages to eller tre blade. I Slesvig-Holsten krævede det ca. fem omgange, fordelt over flere uger. Der kunne høstes ca. to tons tørrede blade per hektar.

 

Blade til cigartobak plukkes inden de viser tegn for nedbrydningsprocesser. Tobak til cigaretter eller piberygning høstes senere, når bladene er mindre vitale og har fået gule eller lysegrønne pletter.

Tobaksbehandling

Bladene af de virginske tobakssorter, der var almindelige i Slesvig-Holsten og stadig er i Tyskland, bliver spændt i rammer og tørret i ovne ved 50 grader i ca. én uge.

 

I gamle dage blev bladene hængt op på tråde, flere blade på en tråd. På den måde kunne de hænges op i et tørreskur eller en lade. Den slags lufttørret tobak bruges stadig den dag i dag, specielt til cigarer.

 

Efter sortering sælges de tørrede tobaksblade til forhandlere. Den efterfølgende behandling omfatter forskellige fermenteringsprocedurer. Ved gæringsprocesser nedbrydes og omdannes råtobakken til et brugsfærdigt produkt, optimalt ved 50-60 graders varme over en periode på fire til seks måneder. Derved sænkes nikotinindhold samt indhold af bladproteiner og kulhydrater. Samtidig dannes nye forbindelser, der påvirker aromaen.

 

Desuden skal bladene befries for midterribben og snittes, idet der er forskel på smag og nikotinindhold mellem midterribben, nerverne og bladvævet. Til sidst bliver tobakken forarbejdet til de færdige produkter. Cigaretter vejer ca. én gram og kan indeholde omkring 30 forskellige tobakssorter og -komponenter. Denne blanding, sammen med tilsatte aromastoffer, er afgørende for smagen af de enkelte cigaretmærker.

Sygdomme, skadedyr

Den høstede og behandlede tobak kan angribes af skadeorganismer, heriblandt arter af skimmelsvampe samt tobakslus, der i virkeligheden er mider. Andre skadedyr er insekter og deres larver, f.eks. tobaksthrips, flæskeklanner, brødbille, almindelig tyvbille, rissnudebille og messingbille.

 

Et af de mest frygtede skadedyr er tobaksbillen. Den stammer fra tropiske og subtropiske lande og angriber indimellem også de færdigproducerede cigaretter og cigarer. Som mest almindeligt skadedyr ved cigarettobakker anses dog kakaomølet. Denne småsommerfugl foretrækker de bedste og mest aromatiske tobakssorter.

 

STARKER TOBACK

eine Kooperationsausstellung zwischen dem Flensburger Schifffahrtsmuseum und dem Naturwissenschaftlichen Museum Flensburg, in Zusammenarbeit mit und gefördert durch das Land Schleswig-Holstein im Rahmen der grenzüberschreitenden Gartenschau BLUMEN BAUEN BRÜCKEN in Flensburg

 

Schiffbrücke 39 24939 Flensburg

 

Di. - So. 11.30 – 17.00 Uhr