/ Fagforening

Den første tyske fagforening blev grundlagt i 1865. Det „Almindelige Tyske Cigararbejderforbund” („Allgemeiner Deutscher Cigarrenarbeiterverband”) anses som forløber for den endnu i dag eksisterende fagforening for „Nærings-restaurant-nydelsesmidler” („Nahrung-Gaststätten-Genussmittel”). Begunstiget af produktions-betingelserne i cigarfremstillingen, hvor der ikke var forstyrrende maskinlarm, blev der ansat oplæsere, der fremmede en socialdemokratisk politisk bevidsthed hos arbejderne. I 1891 udgik af denne forening den „Tyske tobaksforening” („Deutscher Tabakverein”), der især havde tobaksindustriens afhængighed af told- og skatte-lovgivning på dagsordenen. Regeringsplaner om at indføre tobaksskatter eller monopol mødte bitter modstand. Allerede i 1926 havde den „Tyske Tobaksforening” 436 lokalforbund og 76.282 medlemmer. Heraf var 60.000 medlemmer kvinder. Førende fagforeningsposter var dog fortsat besat af mænd.

Ved siden af spiritusindustrien var tobaksindustrien en vigtig erhvervsgren i Nordhausen i Harzen. Her voksede Anna Mosegaard op under fattige forhold som forældreløs i et vajsenhus. Fra 1901 arbejdede hun i tobaksindustrien. Hun lærte sin senere ægtemand, tobaksspinder Johan Mosegaard fra Haderslev at kende, der var kommet til Nordhausen, da han var på valsen. Efter brylluppet flyttede den unge familie til Haderslev. Begge fandt arbejde på Mathias Hansens tobaksfabrik, men efter at have født tre børn var det ikke muligt at fortsætte et erhvervsarbejde. Så meget desto mere viede hun sig som socialdemokrat det politiske arbejde og sin forfattervirksomhed. Foruden fortællinger og teaterstykker skrev hun også artikler til SPD-tidsskriftet Vorwärts (Fremad), avisen Die Volkszeitung (Folkeavisen) samt tidsskriftet Die Gleichheit (Lighed). Selv om hun oprindelig kun var ufaglært arbejder, korresponderede hun med Clara Zetkin og Rosa Luxembourg. I 1919 blev hun som den første og eneste kvinde valgt ind i den preussiske landdag. Efter mordforsøget på Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht nedlagde hun dog efter pres fra sin familie sit mandat.

Cigarmager Andreas Carlsen, født 1899, arbejdede på cigarfabrikken Preisler i Bredtstedt. Under Weimar Republikken havde han udgivet meddelelsesbladet Freiheit for det tyske socialdemokratiske parti, SPD. Dette blad blev efter national-socialisternes magtovertagelse i 1933 anset for at være „folkeskadeligt”. En såkaldt ”Volksschädling”, der bedrev folkeskadelig virksomhed, kunne efter datidens ret dømmes til døden. Carlsen blev den 28. november 1935 fængslet på grund af sine ytringer om den politiske situation. Han døde den 5. juni 1936 ved et styrt ud af toget på vejen til retsmøde ved særdomstolen i Heide, formodentlig var der tale om selvmord.